Fem søjler, ét sammenhængende koncept

Støttet egenindsats er ikke selvhjælp, og det er ikke patientinformation. Det er en fagperson, der guider en proces, hvor patienten løbende opbygger viden, færdigheder og selvtillid til at håndtere sin tilstand.

Forskellen ligger i støtten. Patienten er ikke overladt til sig selv mellem konsultationerne, men får øvelser, viden og redskaber, som fagpersonen har bestemt, og som platformen leverer.

Patienten kan samtidig følge sine egne symptomer og funktioner i hverdagen. De input tager behandleren udgangspunkt i ved næste konsultation, så planen kan fortsættes eller opdateres uden at starte forfra.

Praksisbaseret forskning tager udgangspunkt i spørgsmål, der opstår i klinikken, og leverer svar, der kan bruges samme sted.

Den adskiller sig fra klassisk klinisk forskning ved at bruge data fra den daglige praksis frem for fra et afgrænset forsøgsmiljø. Resultaterne er dermed lettere at overføre til hverdagen.

Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik ved SDU er anker for søjlen. Data flyder fra klinisk praksis til forskning under fuld GDPR- og forskningsetisk compliance, og klinikker i netværket bidrager løbende.

Implementering er en disciplin i sig selv. Viden ændrer ikke praksis, fordi den bliver publiceret. Den ændrer praksis, når arbejdsgange, redskaber og kompetencer følger med.

Derfor følger arbejdsgange og redskaber med, hver gang en ny metode indføres. Det, der ikke passer ind i en travl klinikdag, bliver ikke til praksis, uanset hvor god evidensen er.

Fremdriften følges, så det kan ses, om en ny metode rent faktisk er nået ud i konsultationen, og ikke kun er beskrevet.

Det, én klinik lærer, skal ikke læres forfra i den næste. Netværket er stedet, hvor erfaringen deles, også den, der ikke egner sig til en artikel.

Klinik-ambassadører og peer-learning på tværs af klinikker bærer den deling. Kolleger, der arbejder under samme vilkår, overbeviser hinanden bedre end en vejledning gør.

Netværket er samtidig grundlaget for den praksisbaserede forskning: de klinikker, der deltager, er dem, der leverer data og afprøver nye metoder.

Efteruddannelsen retter sig mod metoderne bag støttet egenindsats i praksissektoren, ikke mod teknologien alene. Det er samtalen, plan og opfølgningen, der afgør resultatet.

Uddannelsesmateriale følger med de redskaber, klinikkerne tager i brug, så kompetencerne ikke halter bagefter teknologien.

Aktiviteterne kobles til både den prægraduate uddannelse og efteruddannelsen, så nye metoder og arbejdsgange allerede bliver funderet tidligt.